Velkommen til min blog på Unimind!

Velkommen til min blog på Unimind!

re dig, der læser med her!

Jeg har kastet mig ud i noget nyt – nemlig at skrive blogindlæg på min egen blog. Ja rigtigt, hvis du kender mig – jeg aner intet om at blogge, men jeg har altid elsket at skrive i forskellige sammenhænge, så har jeg fået lyst til at vove springet.

Her vil jeg skrive om emner, der relaterer sig til studieliv, karriere, arbejdsliv, balance og stress udfordringer, og alt det som måske ligger et sted midt i mellem i livet. For mig handler det om en bæredygtig karriere eller slet og ret et bæredygtigt liv i balance!

For at du får inspiration og selv kan grave dybere, end jeg kan nå at gøre her i et enkelt indlæg, så vil jeg ofte give dig et tip til, hvor du kan få mere viden om emnet. Det kan være en bog, en artikel på nettet, et program eller en video, der har inspireret mig. Ind i mellem vil der sikkert være indlæg, hvor jeg bare har skrevet ud fra en historie, jeg har hørt fra en person, jeg har mødt.

Når jeg læser bøger, vil jeg give dig et par pointer, som jeg har hæftet mig ved, eller bare skrive om det, som er den røde tråd. På den måde får du den service, at du ikke behøver læse hele bogen, men alligevel ved lidt om, hvad den handler om. Mit ønske er virkelig at give noget til jer, der kan hjælpe, inspirere, sætte handlinger i gang eller måske vil noget være svar til jer og de ting I tumler med.

Unimind_velkommen_blog_dorthe_rozalia
Bare kom an. Jeg har virkelig bokset for at nå her til mit første blogindlæg

Et par ord om mig

Et par ord om mig – hvem er jeg egentlig? Og hvad får mig til at kaste mig ud i dette måske vilde projekt? Blogger og offentlig stemme? Og dog er det så vildt at ville udgive tekster, om ting man er optaget af og har lyst til at dele med verden? Og som jeg har holdninger til og viden omkring. Nej vel?!

Grunden til at jeg vælger at skrive om netop studieliv, karriere og stressfrit liv er, at jeg har arbejdet indenfor dette felt mere eller mindre i over 15 år i universitetsverdenen. Jeg har siden gymnasiet sagt, jeg ville arbejde med mennesker.

Ofte har jeg lyttet med store ører og været en af dem, folk gerne ville snakke personligt med til festen eller andre steder. Jeg har selv haft store udfordringer og spekulationer som ung omkring mine studievalg. Hvad ville jeg arbejde med, og hvor skulle jeg hen i livet?

På opdagelse på Bornholm i vores sommerferie. Smukt og alt besværet værd . På Bornholm går det op og ned – som i livet.

På forunderlig vis har jeg arbejdet med ledelse, undervisning, rådgivning og vejledning af mennesker, og finder det stadig spændende. Jeg vil dele tanker, erfaringer og viden med mange flere end blot dem, jeg kan nå fysisk i min dagligdag.

Derfor ideen om at udgive på nettet om studieliv, karriere, arbejdsmarked og balance i livet. Derudover starter jeg som selvstændig konsulent hos mig selv, hvor jeg arbejder videre med alle disse temaer på forskellige måder. Jeg skriver senere et indlæg om, hvorfor jeg har valgt at kalde min virksomhed UniMind.

Min personlige opdagelsesrejse ud i et nyt kapitel af (arbejds)livet

Jeg er altså ude på en opdagelsesrejse, og skal lære en masse nyt undervejs. Jeg håber, du vil gøre mig selskab og læse med. Jeg lover at notere et emneord eller kategori i starten af mine indlæg, så du kan læse dem, der interesserer dig mest. Og ellers er du jo velkommen til at springe et indlæg over.

Jeg har ikke lagt mig fast på en specifik målgruppe. Mænd og kvinder i alle aldre er velkomne til at læse med. Men der er helt klart indlæg, der mest er rettet mod unge og deres forældre. Eller indlæg som handler om arbejde og karriere midtvejs i livet eller måske endda i slutningen. Eller indlæg rettet mod virksomheder og arbejdspladser om ledelse, medarbejderudvikling, arbejdsglæde eller stresshåndtering.

Meld dig meget gerne på nyhedsbrevet på min side, så du får en mail automatisk, når jeg udgiver et nyt indlæg. Og del meget gerne med folk, som du tænker er interesseret i de emner, som jeg tager op. Min ambition er lige nu at få et blogindlæg ud om ugen. Og jeg håber virkelig at kunne skrive, så det fænger og er inspirerende.

På Opdagelse i Grønland som nyuddannet og med appetit på arbejdslivet. Her på isfjorden Illulissat.

Bag facaden – lidt om mig privat

Jeg er mor til snart to teenagepiger på 12 og 14. Jeg er gift med min mand, som jeg har kendt i 17 år. Vi mødtes på Grønland – en historie der handler om det, som kan ske, når der går kuk i karrieren og når arbejdslivet ikke går som forventet. En historie jeg lover at dele, når tiden er til det.

Jeg elsker at gå i haven i gummistøvler, rode med husprojekter, komme ud i naturen, være sammen med familien og er lidt af en ”gør-det-sæl”.  Ellers så er jeg lige midt i livet (hvis man tror på at blive 100) – Jeg har lige rundet 50 og kastede mig ud i blog karrieren som første gæsteblogger hos Line Baun Danielsen. Der fortalte jeg min historie om at fylde rundt. Du må da gerne se hvad jeg skrev på Lines blog.

Mange hilsener fra Dorthe Rozalia Horup

Dette indlæg har 8 kommentarer

    1. Tusind tak -og som du kan gætte du er til kæmpestor inspiration og motivation! Kh Dorthe

  1. Kære Dorthe,
    Tillykke med din blog og i øvrigt tillykke med det store spring. du har taget. Jeg ved, det er velforberedt og at du har det nødvendige gåpå-mod til, at det lykkes for dig.
    Jeg ser frem til at læse dine blogs.
    Kærlig hilsen Birgit

    1. Tusind tak Birgit!

  2. Stort tillykke med at springe ud i det nye. Det er det både livet og studielivet handlet om. Hvis dem der skal vejlede dybest set ikke tør selv, hvordan kan man så være en troværdig vejleder?
    Du tør og gør. Derfor er du både værd og troværdig at bruge

    1. Mange tak Thomas – jeg vil gøre mit bedste og jeg får brug for netop mit mod, som du beskriver her.

  3. Hej Dorthe – fra tanke og ide til handling 🙂 Tillykke herfra. Bh Helle

    1. Tusind tak Helle! 🙂

Skriv et svar

Luk menu