Ledighedsstress og jobsøgning – er du eller andre udfordret?

Ledighedsstress og jobsøgning – er du eller andre udfordret?

Ledighed er roden til alt ondt. Det kan i hvert fald godt føles sådan, når man er ledig og jobsøgende. Hvis du kigger på en statistik omkring stress, så er det ledige, der føler sig mest stressede. Jo længere væk man er fra arbejdsmarkedet jo mere stresset. Det lyder måske mærkeligt i ørerne på de som har travlt og spæner rundt i hamsterhjulet. MEN måske er det ikke så underligt alligevel.

Læs med her hvor jeg interviewer karrierecoach Johanne Rosenquist om, hvordan hun hjælper ledige med at tage styring og undgå den værste ledighedsstress under jobsøgningen.

Ledighedsstress – uvished i rå mængder

Situationen omkring det at være ledig og jobsøgende er forbundet med en kæmpe uvished. Det er aldeles umuligt at få et klart svar på, hvornår man lander et job, får en fast indtjening igen, ved hvor meget man tjener og hvordan den nye arbejdsplads er, eller hvor den ligger i forhold til hjemmet. At være i en sådan uvis situation er en stor stressfaktor og anledning til bekymring for de fleste mennesker.

Jeg vil ikke her gennemgå alt det faktuelle omkring stresspåvirkning og faktorer, men kan kun konstatere at ja, der er en grund til at ledighedsstress topper i statistikken.

Derfor og i hælene på coronatiden, hvor der har været meget fokus i medierne på en stor stigning af ledige  og et jobmarked, der måske ser ret anderledes ud lige nu, så skriver jeg denne gang om ledighedsstress og jobsøgning. Jeg har allieret mig med karrierecoach Johanne Rosenquist, der til daglig er rådgiver og karrierecoach for folk i blandt andet arkitektbranchen.

Johanne Rosenquist – Fotograf: Jørgen True/ Studie-E

Her kommer nogle meget konkrete råd til planlægning af jobsøgning og dagligdag, så de stressende elementer bliver håndteret og gjort mindre.

Tag styring og læg en plan for jobsøgningen

Johanne indleder samtalen med – ”Først skal man overordnet finde ud af, hvornår man har en slutdato for senest at være i job. Her kan man tænke over udløb af dagpenge, ens egne faste udgifter, husstandens behov og samlede indtægt. Når man har defineret en dato, man senest skal være i job, kan man begynde at arbejde sig langsomt tilbage og lave en plan i små etaper over jobsøgnings aktiviteter”

Alle grafiske tegninger er af D.R. Horup

Johanne fortsætter videre – ”man laver en plan a, plan b, plan c og så videre så jobsøgningen er brudt ned i små etaper. Man starter typisk med at give den gas og søge på de mest ønskværdige opslag. Når perioden er gået, kan man åbne op og begynde at søge lidt bredere og måske også søge nogle stillinger og steder, man i første omgang ikke lige ville prioritere”.

”Det er vigtigt at sikre fremdrift uden at udmatte sig selv. Man kan ikke søge job 24-7, men skal afgrænse det, så det bliver et job at arbejde med sin jobsøgning i et interval hver dag. I forhold til den stressende situation, er det et modsvar til stress at tage styring og dermed føle man styrer sin jobsøgning. Man kan ikke styre præcis hvornår man lander et job, men man kan styre hvor mange ansøgninger man sender af sted, hvor mange arbejdsgivere man kontakter pr uge og andre jobsøgningsaktiviteter.”

”Det er vigtigt at kunne anerkende sig selv for at nå i mål med den indsats, man har lagt ind i sin plan. Ledige er alene og det er også en faktor, der giver stress. Derfor er det rigtig godt at finde ind i nogle fællesskaber eller mødes og sparre med andre, som også er ved at søge arbejde”.

Find et jobmål og de små trædesten

En øvelse der hjælper med at sætte retningen på planen og arbejdet med at søge job, er at forestille sig et ønskejob. Måske er det ikke realistisk her og nu at springe direkte til det, men så laver man nogle skridt hen til det job. Her tænker man i andre jobs, der kan være trædesten på CV´et hen til ønskejob nr 1. Det kan også være en bestemt arbejdsplads eller særlig funktion eller ny branche man vil ind i. Her er det en fidus at bryde det ned i andre jobs, der kan bane vejen.

Måske skal der flere trin til frem mod ønske nr1

To-do og struktur

”Der kan komme mange tanker om fremtiden, der skaber frygt og bekymring. Skriv dine ”hvad nu hvis….” ned og find ud af, hvordan de kan løses og tag hånd om det.”

”Så plejer jeg at sige til mine klienter, at de skal tilrettelægge deres uge – ja helt ned i et skoleskema. Nogen kan lide det og nogen kan ikke, men det giver et godt billede af arbejdsindsatsen og er med til at de kan holde fri med god samvittighed, så det hele ikke flyder sammen. Det er også noget som kan reducere stress.”

Post-it kan flyttes rundt og skaber overblik

”De laver en to-do-liste og skriver opgaver ned på gule post it. Og i et skema som ligner et skoleskema finder de ud af i hvilke tidsintervaller, de arbejder med jobsøgning. Derefter kan de gule post it sættes på og flyttes rundt. De skal også sætte estimeret tid på de forskellige opgaver, så de har et overblik.”

Johanne fortsætter – ”I forhold til stress så hjælper overblik, prioritering, afgrænsning af arbejdstid med at søge, at dele op i mindre aktiviteter, og vide at man gør noget og der er fremdrift.”

Så helt overordnet er Johannes bud på at undgå eller tackle ledighedsstress at sørge for at tage styring på jobsøgningen og have lagt en plan, så man når i arbejde til en fastsat dato, som er absolut sidste udkald.

Fortsættelsen og flere konkrete råd får du i næste indlæg

Johanne havde så mange gode råd, at jeg vil skrive et blogindlæg mere som fortsættelse. I det næste indlæg, får du flere konkrete råd til jobsøgningen og råd, så du tager styring og når i mål og dermed undgår den værste ledighedsstress affødt af uvisheden! Del gerne dette indlæg i dit netværk til inspiration.

Mange hilsener Dorthe Rozalia Horup

Unimind_Karrierekonsulent_Dorthe_Horup-1
Karriere- og uddannelsescoach

PS Husk du kan abonnere på min blog og få den direkte som en mail i din indbakke ved at taste din mail i rubrikken nedenfor/ Abonner på nyhedsbrev.

Luk menu